Du bruger ryggen til at gå, ikke benene..

Serge Gracovetsky, fysiker med speciale i elektromekanik viste at vi kan gå uden at have ben. Det er ryggen der er motoren, som driver kroppen fremad. Det giver egentlig god mening når man tænker på, hvordan vanddyr bevæger sig fremad. Vi stammer jo fra vandet.

Se ca. 3.20 inde i klippet, hvordan det kan lade sig gøre: https://www.youtube.com/watch?v=EAMK7yR9RgI&list=PLDNaLew8YJshtpo-5An6crKz1as5XKePi

Hvis ryggen ikke er stærk og smidig, så vil måden vi går på ikke være optimal. Kan det give skader i hofter, knæ og fødder? Højst sandsynligt!

Kropsterapi og Mindfulness København

https://www.christianwinding.dk

Prøv lige det her..

Prøv det her: Løft hurtigt din arm og skulder ud til siden og bagud. Prøv igen, og læg mærke til hvilke muskler der starter bevægelsen. Hvis alt er som det skal være, så er det mavemusklerne der sætter bevægelsen igang.

Når musklerne skal bruges, så arbejder de i en prioriteret kædereaktion. Hvis en, eller flere af musklerne i en kæde ikke starter, så er der andre der skal overkompensere. 

Hvis du gør som ovenfor, og maven ikke tager fat, så bliver ryggen ikke stabiliseret. Så er det måske nakken og rygmusklerne der skal overtage Bevægelsen bliver skæv og der kommer skader. En dårlig skulder med smerter i området kan altså, måske skyldes manglende signal til mavemusklerne.

Kropsterapeut København

https://www.christianwinding.dk

Tjek lige det her: Du er en hval!

Når du kommer i vand under 21 grader, så falder pulsen, for du har kuldefølsomme receptorer i ansigtet. Det er det samme der sker hos hvaler, så her er et “bevis” på at vi stammer fra havet.

Effekten af at trække vejret rigtigt er enorm. Når du trækker vejret med maven/diafragma, så falder pulsen, blodtrykket og stressresponsen (cortisolproduktionen). Immunsystemet får ro til at genopbygge sig selv, og du bliver modstandsdygtig, både mentalt og fysisk. Læs artiklen her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5455070/

I juli måned, uge 31 på Samsø skal vi trække vejret, holde vejret og dykke som fridykkere, men kun på en halv meter vand! Det er jo rart at man kan rejse sig op når man ikke vil mere..

Jeg vil være til rådighed for dem, der vil lære mere om, hvordan fridykkere, undervandsjægere og yogier får sindet og vejrtrækningen under kontrol. Jeg vil arbejde med dykkerrefleksen, tankerne og finde roen og glæden ved at se hvad der foregår i det krystalklare vand ved Samsø.

Gå til linket Vand og Velvære her: http://www.vandogvelvære.dk

Kropsterapeut København

www.christianwinding.dk

Vejrtrækningen kan måske gøre dig rask…!

Din første handling i livet er at ånde ind, og det sidste du gør er at ånde ud! Hvis du tænker at en god vejrtrækning er en selvfølgelighed, så hør lige Stig Pryds vilde historie:

Stig var invalideret af psoriasisgigt, og blev kureret, eller i hvertfald fuldstændig symptomfri af, primært vejrtræknings-øvelser og yoga. Se/hør ham nedenfor.

I juli måned på Samsø, uge 31, er jeg til rådighed på Surf.dk’s årlige sommercamp. Her går jeg i dybden med meditation og samme slags yoga- og vejrtræknings-øvelser som Stig Pryds og mange andre fridykkere bruger til at skabe ro i hoved og krop. Lær at blive i stand til at kontrollere tanker, uro, stress og angstlignende tilstande.

Læs om årets sommerferie på Samsø her: http://www.vandogvelvære.dk/vand

Se Stig Pryds her: https://www.youtube.com/watch?v=j9_yGuy2wb4

Kropsterapeut København

https://www.christianwinding.dk

Ankelforstuvning og skulder/nakkesmerter..

Hvis en forstuvning har vredet fibula (den yderste skinnebensknogle…, yes – der er to) ud og ned, så trækker den i hele kroppen.

 Øverst på fibula sidder hasemusklens (biceps femoris) ene ende fast. I den anden ende sidder den fast på hoftenskålens sædeknude.

Hvis hasemusklen bliver trukket ned sammen med fibula, så kan den trække i hofteskålen. Når hofteskålen bliver trukket bagud og ned, så vil den, meget kort fortalt, trække i rygmusklerne, og de vil trække i skulder og nakkemuskler. 

Kan du se det store billede?

Kropsterapeut København

https://www.christianwinding.dk

Du troede lige at du ku’ trække vejret, ik’?

Til sommer, uge 31. får du mulighed for at meditere, lave yoga, og komme helt ud i vejrtrækningens afkroge.

Vi skal løsne og strække rygsøjlen og brystkassen, og træne Diafragma, som er den muskel der trækker vejret for dig. Du vil opleve hvordan det er såd’n rigtigt at mærke luften fylde lungerne helt ud.

Tag med til Samsø, hvor mine fantastiske venner fra Surf.dk skaber baggrunden for en eventyrlig sommerferie fyldt med yoga, meditation og vand, vand og vand!!

 

Kropsterapeut København

Rygsmerter fra nakken..

I min klinik er der, næsten hver uge en der klager over smerter i området mellem skulderbladene. De fortæller om smerter, der forværres når de har hænderne fremme på fx. cykelstyret. Smerter der evt. lindres når de lægger hånden ovenpå på hovedet.

Ofte har andre behandlere kigget på det, masseret og givet øvelser. Jeg tester altid for irriterede nerverødder i nakken, som kan skyldes en protusion (forstadie til prolaps).

Symptomet er typisk for en skadet disc mellem nakkehvirvlerne, men der er for mange behandlere, der glemmer sammenhængen!

Sommerferie-eventyr:

Samsø uge 31 (juli), yoga, meditation, windsurfing, sup-board (stand-up-paddling), “vandmeditation” med snorkeldykning i Samsøs glasklare vand…

Jeg guider meditationer på Surf.dk’s årligt tilbagevendende sommer-eventyr på en af Danmarks skønneste øer. I år laver jeg også vand-meditation.

Lyder det som noget for dig? Se mere herunder:

http://www.vandogvelvære.dk/vand

Kropsterapeut København

https://www.christianwinding.dk

Da jeg gik på Body-sds uddannelsen beskrev Ole Kåre Føli kroppen som et telt. Rygsøjlen som ryggen i teltdugen og musklerne som barduner, der har til opgave at spænde teltet ud til alle sider. Hvis en bardun er for spændt, eller for slap, ja så står teltet skævt.

Forestil dig stramme muskler i, enten øvre ryg eller bagsiden af benene. Der kan fx. opstå træk i midten: Lænden.

Kan du se det for dig?

Kropsterapeut København

https://www.christianwinding.dk

Da tabte jeg kæben….

Prøv lige det her: Stå oprejst, afslappet og lad hovedet balancere på skuldrene. Åben munden på vid gab.  Hovedet vipper måske lidt bagover. Læg så mærke til at kroppen måske svajer lidt fremad… Du kan også eksperimentere med at lave over-/underbid. Måske vipper kroppen frem og tilbage…? Så lidt skal der til at ændre holdningen..

Jeg måtte lige tabe kæben og læse det her et par gange: Et tysk studie viser at hvis man har problemer med kæben/kæbeledet (Temporomandibulare led), så kan det have en indvirkning på bækkenets evne til at bevæge sig frit. Det går ud over holdningen.

Du kan selv tænke videre: Hvis du har tendens til at spænde kæben, bide tænder, eller måske ikke være i stand til at åbne munden særlig meget, så kan det måske gå ud over bækkenets bevægelse, holdningen og måden du går på.

Kroppen overrasker igen!

Kropsterapeut København

https://www.christianwinding.dk

Se selv studiet her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19539119?ordinalpos=1&itool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pubmed_ResultsPanel.Pubmed_DefaultReportPanel.Pubmed_RVDocSum,%20Influence%20of%20the%20temporomandibular%20joint%20on%20range%20of%20motion%20of%20the%20hip%20joint%20in%20patients%20with%20complex%20regional%20pain%20syndrome,%20Fischer%20MJ,%20et%20al,%20Retrieved%20July%2015,%202009,%20Journal%20of%20Manipulative%20and%20Physiological%20Therapeutics,%20June%202009.