“Enhver idiot kan da løbe!” … Mnjaehhh …

Mennesker, der har løbet hele deres liv, har trænet kroppen op…, inden de blev for tunge. De løber på en anden måde end mennesker, der er startet senere.

Det kræver “core-” (kerne) muskulatur at holde kroppen oppe under løb. Kernemuskulatur er de muskler, der holder ryggen, stabiliserer hofterne, og i øvrigt forbinder over- og underkrop. Hvis du ikke har core-muskulaturen på plads, så er der risiko for at du “hænger” i hoften i stedet for at holde den oppe.

Hvergang du – i løb – rammer jorden, så lander du med ca. 2,5 gange din egen vægt. Hvis du fx. lander på højre, så vil venstre side komme drønende ned mod jorden med mere vægt end din krop er vant til. Du skal altså afstive kroppen, og holde din modsatte side oppe ved hver landing! Det føles stift i starten, men du kommer til at løbe mere “økonomisk”, dvs. du vil kunne løbe længere end du plejer!

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

 

Du skal måske til at forkæle din hjerne …

Hvorfor skulle jeg dog forkæle min hjerne?”  Fordi din hjerne får tæv hele tiden.

Mængden af informationer, brugen af skærme, og stigende arbejdstempo osv., gør din hjerne til en boksebold. Dine pandelapper skal tage stilling til for meget på en gang, og sender kedsommelige beskeder til din Amygdala. Din Amygdala, som skal håndtere frygt og forsvar, er på overarbejde og sender signaler til binyrene om at producere stresshormon.

Hvis du mediterer bare 5-10 minutter om dagen (hver dag!), så vil man, på scanninger kunne se en fysisk ændring af hjernen allerede efter ca. 8 uger.

Kom forbi og forkæl din hjerne om, hver tirsdag kl. 17.00 – 18.00

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Hænderne op eller….

“Pistolen”, kalder han det. En af mine venner er guitarist. En af de dygtigste af slagsen, og han har gennem mange år opbygget en spænding lige under, eller lige ved siden af skulderbladet. “Det er ligesom om, at der står en bagved og sætter en pistolmunding i ryggen på mig”.

Det han mærker er sandsynligvis en spænding, i en lille “rombeformet” muskel. Den sidder fast på ryghvirvlerne i den ende, og på kanten af skulderbladet i den anden. Det han mærker, er en helt almindelig “lidelse”, som mange mennesker døjer med fordi de laver små gentagne bevægelser med musklen – uden at den nogensinde bliver strukket helt ud, og trukket helt sammen. På den måde “låser” den sig fast i et begrænset bevægeområde. Muskler skal pulseres i hele deres bevægelsesudslag.

Det kan føles som et smertehelvede, men det er ikke noget stort problem at behandle.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Er du krænkelsesparat?

For fem, seks år siden, mødte jeg Peter Berliner, en professor fra Aarhus Universitet, som forsker i sociale lærings- og udviklingsprocesser. På et tidspunkt i samtalen, som handlede om vrede unge mennesker, sagde han: “Det er interessant, at mange unge er så krænkelsesparate”. At være krænkelsesparat.., det er en virkelig god beskrivelse.

Men tænk over dette: Der er ikke nogen andre end dig selv, der har glæde af du er vred. Du har lige skældt en anden ud. Prøv at sætte dig i den andens sted: “Årh – manner, det var en god overhaling jeg fik der. Nu har jeg det meget bedre!”

Vreden er en tanke, der udløser en følelse, eller en fysisk fornemmelse. Altsammen noget du kan observere ske indeni, hvis du altså “træder et skridt tilbage” i dit sind. For husk: Du er ikke dine tanker…, du er den der observerer dem!

Kom og lær at observere dine tanker. Hver tirsdag på meditationsholdet kl. 17.00 – 18.00

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Quadratus Lumborum – en romersk budbringer..?

Nogen løbere oplever ømhed i lænd og/eller lyske når de kommer hjem. Det kan bl.a. være en stram “Firkantede Lændemuskel”, Quadratus Lumborum (QL).

QL virker som en teltbardun. Hvis du i en brandert på Roskildefestivalen lander på siden af et fremmed telt, så vil bardunerne på den anden side først blive strammere. Herefter vil ejeren af teltet komme ud og brokke sig.

På samme måde bliver QL strammere i højre side af kroppen, hvis du løfter en tung indkøbspose med venstre arm. 

Du kan styrke den ved at lave planke, og sideplanke, og du kan stå op og strække den (fx. højre QL) ved at krydse h. ben ind over venstre, og læne dig til højre, med højre arm i samme retning – ind over hovedet.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Diæt og lykke er ikke det samme som croissant og kaffe

Hjemme hos os er vi altid igang med en eller anden diæt. Der er ikke nogen af os der er overvægtige. Min yngste datter er vegetar, men det er af miljø- og dyrevelfærdsårsager. På Body-sds uddannelsen fastede vi og holdt et kors op foran os, hvis vi så en kop kaffe og en croissant – den direkte vej til helvede! Nu til dags er det himmelsk.

Når vi lever på div. diæter er det bl.a. fordi jeg undersøger på egen krop, hvad det gør ved mig. Stenalderkost, LCHF, Low FODMAP o.lign. er interessant at prøve. Hvad gør det ved fordøjelsen, ved energien, tankevirksomheden, huden osv. osv. En ting er sikkert: Det gør os ikke lykkeligere.

Svend Brinkmann påpeger, at vi hele tiden er utilfredse og hellere vil være en bedre udgave af os selv. Derfor diæter, træning o.lign. Men det stresser os, hvis vi hele tiden vil have noget andet, end det der er. Det vidste Buddha godt for 2000 år siden.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

 

Dit ar trækker i dig

Der er ikke så mange, der tænker over det, men et ar, selv et gammelt operations-ar kan have indflydelse på holdningen.

Her kommer af og til voksne mennesker med et ar fra en blindtarmsoperation fra deres teenagetid. Arret får dem til at gå en anelse skævt. Der er lille, men tydelig sammentrækning af venstre skulder ned mod højre lyske.

Det er nok ikke smerten fra operationen, der får dem til at gå sådan. Udover en indøvet vane med at aflaste for at undgå smerte, som ikke er der længere, så vil det stivere arvæv trække lidt i hud og muskler, nok til at man ændrer holdning over år.

Ar skal løsnes, bearbejdes og gøres smidige, ellers kan de lave vrøvl senere i livet.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Hvor øjet kan strække sig

Vidste du at dine nyrer filtrerer 189 liter blod hver dag!! Og at dine øjenmuskler trækker sig sammen for at bevæge dine øjne over 100.000 gange om dagen!!

Din krop er værd at passe på, for den gør et forrygende stykke arbejde! 

En ting er at fodre den med sund mad, motion og hvile. Men din hjerne (både den i hovedet, men også den i maven) den skal også have plads. Den skal ikke fodres med fjernsyn, computer, Facebook o.lign. Det er junkfood for hjernen! Giv den ro.

Elin, min skønne reservemor, som var spirituelt anlagt sagde: “Det er vigtigt, hver dag, at finde et sted, hvor øjet kan strække sig”. Hør lydende omkring dig, og forestil dig at det er instrumenter i et orkester. Mærk vinden og temperaturen, og hvordan det hele påvirker huden”.

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk

Hård frost i skulderen

En del mennesker har stiftet bekendtskab med begrebet “Frossen skulder”. Når armen løftes højere end 90 grader, så bliver det meget smertefuldt. Det kan tage et halvt, til et helt år før lidelsen går i sig selv.

Nogen forskere mener at det er skulderens ledkapsel, der trækker sig sammen, måske efter et fald, et slag eller et stød. Andre mener at det i første omgang stammer fra en afklemning af den nerve, der aktiverer Trapezius, som er med til at løfte armen.

Hvis kraniet ikke sidder lige på nakkehvirvlerne, så vil det kompensere fordi hovedet altid vil sørge for at øjnene ser horisonten vandret. Når nakken så bliver tvunget til at stå i en anden vinkel, så er der bl.a. risiko for afklemning af bløddele.

Trapezius er med til at løfte armen, og hvis den ikke løfter, så vil overarmen lave en afklemning af bløddelene i skulderleddet. Det gør av! 

Kropsterapi og Mindfulness København

www.christianwinding.dk